Hvem er vi?
Lone’s Pølsevogn er vognen, der kommer til dig når du skal holde fest og godt vil glæde dine sultne gæster med en god pølse.
Findes der noget bedre end en ny kogt pølse med brød eller en ristet hotdog?
De fleste mennesker kan fornemme duften og smagen, bare man taler om pølsevognen!
Hos Lone’s Pølsevogn skal det være let at vælge hvad man godt vil servere for sine gæster.
Det skal også være let at se hvad det koster.
Vi har derfor lavet 3 forskellige pakker, som hver især indeholder forskellige antal pølser, du kan vælge og i
den store pakke har du mulighed for også at få bøfsandwich og parisertoast.
Har du nogle helt andre ønsker til menuen, så send mig en mail, så kontakter jeg dig for at høre nærmere.
Kan det være mere enkelt at invitere til fest?
Alle vores priser er inkl. moms og kørsel, på hele Sjælland.
Som udgangspunkt er det altid Lone, der står for hele afviklingen.
Er det knap med tiden til festen, kan vi altid finde en løsning med ekstra bemanding!
Når du sender os en forespørgsel via hjemmesiden, vender vi tilbage til dig, indenfor 24 timer.
Du hører fra os uanset om vi kan eller er optaget på dagen.
Når vi kontakter dig, taler vi om menuen, antal personer, tidspunkt, lokation, hvor vognen skal stå og
hvilket strømstik vi har behov for og hvis du har andre, ønsker til dit arrangement.
Når dette er på plads, sender vi dig en bekræftelse med alt hvad vi har aftalt.
Ca. 1 uge før vi skal komme, ringer vi til dig for at høre om der er ændringer til det aftalte, så alt er på plads til dagen.
På selve dagen kommer vi ca. 1½ time før maden skal serveres og stiller vognen op og gør maden klar.
Inden vi stiller op, klarer vi betalingen, så du ikke skal tænke mere på det.
Du kan betale via Mobile Pay eller kontant. Ønsker du at betale via bankoverførsel, så skal vi aftale det fra
starten, så det er klaret inden vi går i gang.
Når dine gæster er mætte og glade pakker vi sammen og triller stille og roligt hjem igen.
Du kan leje pølsevognen til alle typer fester og arrangementer – fødselsdag – barnedåb – konfirmation – nonfirmation –
bryllup – kobberbryllup – sølvbryllup – guldbryllup – jubilæum – svendegilde – studenterfest – firmafest –
rejsegilde – høstfest – åbent hus – kundemøder – begravelser.